User stories og acceptkriterier
Kig på følgende user stories og diskuter
- Er det en user story?
- Er den konkret nok?
- Kan vi se brugerens behov?
- Er der en tydelig værdi for brugeren?
- Er storyen for stor?
- Beskriver den et behov eller en teknisk løsning?
- Kan acceptkriterierne faktisk afgøre, om storyen er færdig?
- Er acceptkriterierne testbare?
- Mangler der noget?
- Er noget af det egentlig et krav eller en teknisk beslutning i stedet for en user story?
User story
Som bruger vil jeg kunne gemme opskrifter som favoritter, så jeg hurtigt kan finde dem igen.
Acceptkriterier
- Givet at jeg er logget ind, når jeg vælger “Tilføj til favoritter” på en opskrift, så gemmes opskriften som favorit.
- Givet at en opskrift er gemt som favorit, når jeg åbner mine favoritter, så kan jeg se opskriften.
- Givet at en opskrift er gemt som favorit, når jeg vælger “Fjern fra favoritter”, så fjernes den fra mine favoritter.
User story
Som studerende vil jeg kunne oprette en køretur, så andre studerende kan se, om de kan køre med.
Acceptkriterier
- Givet at jeg er logget ind, når jeg opretter en køretur med startsted, destination, dato og tidspunkt, så bliver køreturen gemt.
- Givet at en køretur er oprettet, når en anden studerende søger efter køreture, så kan køreturen findes.
- Det skal være muligt at se, hvor mange ledige pladser der er.
User story
Som bruger vil jeg gerne have en god oplevelse, så jeg bliver glad.
Acceptkriterier
- Systemet skal være brugervenligt.
- Systemet skal se godt ud.
- Brugeren skal være tilfreds.
- Det skal være nemt at bruge.
User story
Som bruger vil jeg kunne registrere min træning, så jeg kan følge min udvikling over tid.
Acceptkriterier
- Brugeren skal kunne registrere dato, aktivitet og varighed.
- Registreringen skal gemmes.
- Brugeren skal kunne se sine tidligere registreringer.
- Brugeren skal kunne se, hvor meget tid der samlet er brugt på træning.
User story
Som bruger skal systemet kunne håndtere 500 samtidige brugere, så systemet ikke går ned.
Acceptkriterier
Systemet skal kunne håndtere 500 samtidige brugere. Systemet må ikke gå ned. Systemet skal være hurtigt.
User story
Som bruger vil jeg kunne oprette en konto, logge ind, ændre mit kodeord, uploade et profilbillede og slette min konto, så jeg kan administrere min profil.
Acceptkriterier
- Brugeren skal kunne oprette en konto.
- Brugeren skal kunne logge ind.
- Brugeren skal kunne ændre sit kodeord.
- Brugeren skal kunne uploade et profilbillede.
- Brugeren skal kunne slette sin konto.
User story
Som udvikler vil jeg have en
User-klasse med ensave()-metode, så brugeren kan gemmes i databasen.
Acceptkriterier
- Klassen skal hedde
User. - Klassen skal have en metode, der hedder
save(). - Metoden skal gemme brugeren i databasen.
- Klassen skal have getters og setters.
User story
Som hundeejer vil jeg have et Google Maps-kort med blå markører, så jeg kan finde hundeluftere.
Acceptkriterier
- Der skal vises et Google Maps-kort.
- Hundeluftere skal vises som blå markører.
- Kortet skal kunne zoomes.
- Kortet skal kunne flyttes.
User story
Som bruger vil jeg kunne booke en hundelufter, så jeg kan få min hund luftet, når jeg er på arbejde.
Acceptkriterier
- Givet at hundelufteren er ledig, når jeg vælger hundelufteren og et tidspunkt, så kan jeg oprette en booking.
- Givet at tidspunktet allerede er booket, når jeg forsøger at booke det, så får jeg besked om, at tidspunktet ikke er ledigt.
- Når bookingen er oprettet, skal den fremgå af mine bookinger.
User story
Som bruger vil jeg kunne booke en hundelufter, så jeg kan få min hund luftet, når jeg er på arbejde.
Acceptkriterier
- Det skal virke.
- Det skal være brugervenligt.
- Det skal se godt ud.
- Brugeren skal kunne booke en hundelufter.
User story
Som bruger vil jeg kunne trykke på knappen “Gem”, så jeg kan gemme noget.
Acceptkriterier
- Der skal være en knap med teksten “Gem”.
- Når brugeren klikker på knappen, skal knappen reagere.
- Knappen skal være tydelig.
User story
Som bruger vil jeg kunne søge efter ledige hundeluftere, så jeg kan finde en hundelufter, der passer til mit behov.
Acceptkriterier
- Brugeren skal kunne angive et tidspunkt.
- Brugeren skal kunne angive et område.
- Brugeren skal kunne se ledige hundeluftere.
- Søgeresultaterne skal vises inden for 2 sekunder.