Skip to main content
Dat 2. semester
Toggle Dark/Light/Auto mode Toggle Dark/Light/Auto mode Toggle Dark/Light/Auto mode Back to homepage

Tilstandsmaskiner og navigationsdiagrammer

Tilstandsmaskiner og navigationsdiagrammer

Mange ting i et system opfører sig forskelligt afhængigt af, hvad der er sket tidligere. En ordre kan ikke afsendes, før den er betalt. En bruger kan ikke se sin profil, før hun er logget ind. En billetautomat reagerer forskelligt på et tryk på knappen, alt efter om der er puttet penge i.

En tilstandsmaskine er en måde at beskrive netop det: Hvilke tilstande kan noget være i, og hvad får det til at skifte fra én tilstand til en anden?

Et navigationsdiagram er en tilstandsmaskine, hvor “noget” er brugergrænsefladen. Mere om det nedenfor.


Hvad er en tilstandsmaskine?

En tilstandsmaskine (på engelsk state machine, i UML state machine diagram) beskriver livsforløbet for én ting: et objekt, en proces, en ordre, en maskine.

Diagrammet svarer på tre spørgsmål:

  1. Hvilke tilstande kan tingen være i?
  2. Hvilke hændelser får den til at skifte tilstand?
  3. Hvad sker der undervejs i skiftet?

Tingen er altid i præcis én tilstand ad gangen (med mindre vi bruger parallelle tilstande, se nedenfor). Den bliver i tilstanden, indtil der sker noget, der flytter den.

Eksempel: En ordre i en webshop

stateDiagram-v2
    [*] --> Oprettet
    Oprettet --> Betalt : betaling modtaget
    Oprettet --> Annulleret : kunde annullerer
    Betalt --> Afsendt : pakke afleveret til fragt
    Betalt --> Annulleret : kunde annullerer / refunder beløb
    Afsendt --> Leveret : kvittering fra fragtfirma
    Leveret --> [*]
    Annulleret --> [*]

Læg mærke til, hvad diagrammet ikke tillader: En ordre kan ikke gå direkte fra Oprettet til Afsendt, og en afsendt ordre kan ikke annulleres. Det er netop styrken ved diagrammet: Det gør reglerne synlige, så man kan diskutere dem, før man koder dem.


Diagrammets elementer

ElementTegnes somBetydning
TilstandRektangel med runde hjørnerEn situation, tingen befinder sig i, f.eks. Betalt
Transition (overgang)Pil fra én tilstand til en andenEt skift fra én tilstand til en anden
StarttilstandUdfyldt sort cirkelHvor livsforløbet begynder. Der er altid præcis én
SluttilstandUdfyldt cirkel inde i en ringHvor livsforløbet slutter. Der kan være flere eller ingen
HændelseTekst på pilenDet, der udløser skiftet, f.eks. betaling modtaget
Guard (betingelse)Tekst i firkantede parenteser på pilenSkiftet sker kun, hvis betingelsen er sand, f.eks. [beløb >= pris]
HandlingTekst efter / på pilenNoget der udføres, når skiftet sker, f.eks. / refunder beløb

Sådan læses teksten på en pil

Den fulde form er:

hændelse [guard] / handling

Eksempel: indsæt mønt [beløb >= pris] / udlever billet

Læses: Når der indsættes en mønt, og beløbet er mindst prisen, så udleveres en billet, og vi skifter tilstand.

Alle tre dele er valgfrie. Ofte står der kun en hændelse.

Handlinger inde i en tilstand

En tilstand kan også selv have handlinger knyttet til sig:

  • entry / ... udføres, når man går ind i tilstanden
  • exit / ... udføres, når man går ud af tilstanden
  • do / ... udføres løbende, mens man er i tilstanden

Eksempel: Tilstanden Opvarmer kan have entry / tænd varmelegeme og exit / sluk varmelegeme.

Lidt mere avancerede elementer

  • Sammensat tilstand (composite state): En tilstand, der selv indeholder en lille tilstandsmaskine. Bruges til at holde store diagrammer overskuelige. Eksempel: Tilstanden Kører i et varmeanlæg kan indeholde undertilstandene Opvarmer og Køler.
  • Parallelle tilstande (concurrent states): En sammensat tilstand, der er delt op i områder med stiplede linjer. Tingen er så i én tilstand i hvert område på samme tid. Eksempel: En musikafspiller kan samtidig være i Afspiller og Shuffle til.

Hvornår bruger man en tilstandsmaskine?

En tilstandsmaskine er nyttig, når en ting:

  • har et tydeligt livsforløb med faser (ordre, sag, booking, ansøgning)
  • reagerer forskelligt på den samme hændelse afhængigt af, hvilken tilstand den er i
  • har regler om, hvad der må ske hvornår

Den hjælper jer med at:

  • få styr på reglerne, før I koder
  • opdage huller, f.eks. “Hvad sker der, hvis kunden annullerer, efter pakken er sendt?”
  • tale med kunden og hinanden om, hvordan systemet skal opføre sig

Og når I koder, ender en tilstandsmaskine ofte som noget meget konkret: et enum med tilstandene og nogle metoder, der kun tillader de lovlige skift.

public enum OrderStatus { OPRETTET, BETALT, AFSENDT, LEVERET, ANNULLERET }

Eksempler på brug

  • En billetautomat / tælleapparat: låst, ulåst
  • Et varmeanlæg: slukket, venter, opvarmer, køler
  • En ordre: oprettet, betalt, afsendt, leveret
  • En tråd i et program: ny, kører, venter, afsluttet

Tilstandsmaskine for et tælleapparat (turnstile)

En tælleapparat (turnstile): Låst indtil der indsættes en mønt, ulåst indtil nogen går igennem.

Tilstandsmaskine for et varmeanlæg

Et varmeanlæg. Læg mærke til den sammensatte tilstand med undertilstanden for køling.


Hvad er et navigationsdiagram?

Et navigationsdiagram er en tilstandsmaskine for brugergrænsefladen. Det viser, hvilke skærmbilleder eller sider brugeren kan befinde sig på, og hvordan hun kommer fra den ene til den anden.

Det er altså ikke en ny slags diagram. Det er den samme notation, brugt på en bestemt ting:

Tilstandsmaskine (generelt)Navigationsdiagram
Hvad beskrives?Livsforløbet for én ting, f.eks. en ordreBrugerens vej gennem systemets skærmbilleder
Tilstande er…Faser eller situationer, f.eks. BetaltSider, skærmbilleder eller dialogbokse, f.eks. Kurv
Hændelser er…Alt, der kan ske: betaling, tid, signaler fra andre systemerTypisk brugerens handlinger: klik, valg, indtastning
Guards er…Forretningsregler, f.eks. [beløb >= pris]Ofte adgangsregler, f.eks. [logget ind], [admin]
SluttilstandEr ofte vigtig: hvornår er ordren færdig?Er der tit ingen af. Brugeren kan bare lukke browseren
Hvem har gavn af det?Udviklere, der skal implementere reglerneUdviklere, designere og kunden, der skal forstå flowet

Eksempel: Login og webshop

stateDiagram-v2
    [*] --> Forside
    Forside --> Login : klik "Log ind"
    Login --> Login : forkert kode / vis fejlbesked
    Login --> MinSide : korrekt kode
    Forside --> Produktliste : vælg kategori
    Produktliste --> Produkt : klik på produkt
    Produkt --> Kurv : læg i kurv
    Kurv --> Betaling : gå til betaling [logget ind]
    Kurv --> Login : gå til betaling [ikke logget ind]
    Betaling --> Kvittering : betaling godkendt
    Kvittering --> Forside : klik "Fortsæt"

Her er hver tilstand et skærmbillede, og hver pil er noget, brugeren gør. Guarden [logget ind] viser en regel om adgang: Man kan ikke komme til betalingssiden uden at være logget ind.

Navigationsdiagram for et website

Navigationsdiagram for et website, udvidet

Hvad bruger man et navigationsdiagram til?

  • At få overblik over alle sider i systemet, så ingen bliver glemt
  • At sikre, at brugeren altid kan komme videre og tilbage, og at ingen side er en blindgyde
  • At gøre adgangsregler synlige: Hvilke sider kræver login? Hvilke er kun for administratorer?
  • At have et fælles billede at tale ud fra med kunden, før der bygges noget
  • At danne grundlag for, hvilke sider, controllere og routes I skal lave i koden

Kort fortalt

En tilstandsmaskine beskriver, hvilke tilstande én ting kan være i, og hvad der får den til at skifte.

Et navigationsdiagram er en tilstandsmaskine, hvor tilstandene er skærmbilleder, og skiftene er brugerens handlinger.

I jeres projekt kan I få brug for begge:

  • Et navigationsdiagram for hele systemets brugergrænseflade: Hvordan bevæger brugeren sig rundt?
  • En eller flere tilstandsmaskiner for de vigtigste ting i jeres domæne: Hvilke faser gennemgår f.eks. en ordre, en booking eller en sag?

Gode spørgsmål at stille, når I tegner

  • Hvor starter vi?
  • Kan man komme fra hver tilstand videre, eller sidder man fast et sted?
  • Er der tilstande, man aldrig kan nå?
  • Hvad sker der, hvis brugeren gør noget uventet, f.eks. trykker tilbage eller annullerer?
  • Hvilke skift må kun ske under bestemte betingelser?